Som formand for Fårhus Borger- & Ungdomsforening (FBU), vil jeg gerne byde velkommen til vores nye hjemmeside, som er tiltænkt alle borgere i byen, nye som gamle, som en lille præsentation af byen og dens foreningsliv.
Byen og egnens historie:
Fårhus er i sin tid opstået, som en efternøler i stationsbyernes flok. En ny by opstod efter jernbanens komme; lige midt på vejen mellem byen Vejbæk, med sine små landbrug og Kragelund med sine storgårde, men just nogen storstad er der ikke kommet ud af det.
Den vigtigste arbejdsplads var stationen. Den havde tiltrukket et par markante virksomheder: et andelsmejeri, familien Wackers Kro og en grovvare- og købmandshandel. Desuden kunne Fårhus yderligere fremvise en bager og en slagter.
Selv om der senere kom en murer, en saddelmager, en smed, en cykelsmed og to købmænd, forblev Fårhus et lille samfund og det skyldtes nærheden til Flensborg. Så tæt på en stor by var der ikke plads til flere bysamfund. Handlen og de institutioner de skulle have levet af, stod Flensborg for.
En travl tid var perioden efter Frøslevlejren blev bygget, det var i 1944, lejren blev bygget til danske patrioter, som havde bragt sig i konflikt med ord og handling mod besættelsesmagten. Derved skulle deportationerne til tyske KZ-lejre ophøre. Trafikken til og fra lejren og alle forsyninger, gik over stationen i Fårhus. Besættelsesmagten holdt ikke dette løfte og mange blev alligevel sendt videre til en uvis skæbne i KZ-lejre i Tyskland. Efter krigen blev lejren omdøbt til Faarhuslejren og blev nu brugt til internering af såkaldte værnemagere, der havde hjulpet besættelsesmagten. Endnu senere blev navnet ændret til Padborg Lejren, hvor den husede forsvaret og senere cevilforsvaret.
Lejren indeholder i dag mindemuren over døde gendarmer i KZ- lejre, 5-6 forskellige museer, samt naturskole og naturudstilling, desuden er der oprettet en efterskole.
Stationen har været nedlagt i mange år og bygningerne er forlængst borte. Udviklingen kom til at ske ved den “nye” station ved grænsen, hvor Padborg voksede sig stor; fra at være en lille klynge huse til Danmarks største transportcenter.
Idag er landsbyen Fårhus udpeget som kulturhistorisk interesseområde, defineret som gammel stationsby med bevaringsværdig bebyggelse.
Fårhus Borger- og Ungdomsforening:
Fårhus er kendt for et aktivt og stabilt foreningsliv og FBU er kun en af mange aktive foreninger i byen. Foreningen er et resultat af en sammenlægning i år 2000 af Fårhus Ungdoms- & Gymnastikforening stiftet 1929 og Borgerforeningen for Fårhus og Omegn stiftet i 1949, men med rødder tilbage til den ringriderforening, som i 1908, for over 100 år siden arrangerede det første ringridning i Faarehus, som byen hed den gang.
Fårhus Borger- og Ungdomsforening (FBU) vil gøre sit til, at Fårhus vil være en god by at bo i – både for børn og yngre mennesker med tro på fremtiden og et trygt sted at blive gammel.
Landdistrikterne er udsatte og kun ved sammenhold kan vi overleve. Bak op om FBU’s arbejde med en lille eller stor indsats, så er opgaven nemmere at løfte for de få, til glæde for de mange.
Paul Reinhardt