Månedsarkiv: marts 2012

Hjemmeværnet var indsat i Kinorama i Aabenraa

Helt så galt gik det ikke. Hjemmeværnet var ikke indsat til løsningen af en opgave, men mange hjemmeværnssoldater havde valgt at følge deres kompagnichefers opfodring til at komme med i biografen og se ”Hvidsten Gruppen”.

- Filmen fortæller historien om en af besættelsestidens mest berømte modstandsgrupper og dens kamp for et frit Danmark. Det er en historie, som vi er mange i hjemmeværnet, der kan nikke genkendende til. Det er hvad vi tror på, siger kompagnichef fra hjemmeværnskompagni Frøslev, kaptajn Morten Colstrup.

- Filmen fortæller jo historien om helt almindelige mennesker, der var parate til at dø, for at andre kunne leve, og det er jo også det, som jeg fortæller, jeg er parat til, siger Gert Haurum, der her været med i hjemmeværnet i over 30 år.

- Traditionerne, arven fra den tid og det at hædre dem, der betalte den største pris – deres liv – i kampen for fred og frihed i Danmark. Det er, hvad jeg identificerer mig med, og det er en af grundene til, at jeg er i hjemmeværnet, siger kompagnibefalingshavende Gitte Havsager fra hjemmeværnskompagni Frøslev.

- En film der så absolut er værd at gå ind og se, den er meget autentisk. Har set “Flammen og Citronen” den var god, men vil sige denne er bedre.

zp8497586rq