Månedligt arkiv for juni 2010

Komuneplanen 2009 er netop offentliggjort på Internettet

Om Fårhus står der bla. at den indgår som en af de 34 “Afgrænsede landsbyer”

I de afgrænsede landsbyer skal det sikres
at der gives mulighed for en mindre udvikling
at der kan indrettes bebyggelse til boliger, lokal serviceforsyning,
mindre butikker og mindre erhverv,
der kan indpasses uden genevirkning, f.eks. i tiloversblevne
landbrugsbygninger
at den enkelte landsbys særlige karakter skal fastholdes
ved at sikre de miljømæssige og bygningsmæssige
kvaliteter.

Tilkendegivelser
Det skal være attraktivt at leve og bo i landdistrikterne i
Aabenraa Kommune. Gennem en aktiv indsats vil kommunen
medvirke til byfornyelse i landsbyerne og i samarbejde
med borgerne udarbejde helhedsorienterede planer
for at øge livskvaliteten i landsbyerne.
Botilbud på landet skal være attraktive og tilgodese alle
aldre – de unge, børnefamilierne, seniorerne og de ældre.
Der skal være forskellige tilbud f.eks. i form af individuelle
boliger og storparceller.
Byfornyelse i landsbyer prioriteres på lige fod med andre
byer, f.eks. ved støtte til bevaringsværdige bygninger og
ved anvendelse af lovens bestemmelser om kondemnering.

Perspektivområder til erhverv i Padborg. Vest for motorvejen
Der peges på et areal vest for motorvejen på ca. 68 ha. Arealet er 3. og sidste etape af udbygningen af
området mod Fårhus og indgår i helhedsplanen for området, se lokalplan nr. 6.
I forbindelse med den videre planlægning for området er det en forudsætning, at vejbetjeningen sker til det
kommunale vejnet, bl.a. ved etablering af en forbindelse over motorvejen ved Kejsergade.
Området har særlige drikkevandsinteresser, er indsatsområde for grundvand og delvist indvindingsopland til
alment vandværk Fårhus, hvorfor der skal tages højde for beskyttelse af grundvand i forbindelse med videre
planlægning.

Læs hele Kommuneplanen på dette link!