Er du en af de mange, som har fulgt med i serien om Livvagterne om søndagen i fjernsynet ? og er du i øvrigt til en rigtig god historie, så har du chancen for at komme rigtig tæt på en af virkelighedens Livvagter fra PET.
Fårhus Borger og Ungdomsforening har fået fat på en af virkelighedens helte, som kommer og fortæller om et spændende liv indenfor Politiet og PET.
Jan Friis har bl.a. været med i opklaringen af en af Danmarks største narkofangster, hvor aflytning og overvågning var en vigtig del af arbejdet. ”Det er næsten som at leve deres liv” udtaler han og man er nød til at smide alt hvad man har i hænderne, når banderne rykker på sig. Det er et hårdt liv og pistolen har da også været fremme nogle gange. Sagen bragte ham i øvrigt helt til Beirut i Libanon, som bestemt ikke var en helt ufarlig tur.
Til de mere fredelige arbejdsopgaver hører det, at følge med de rige og indflydelsesrige VIP’er (Very Important Person) rundt om i verden og således har Jan senest været i Brussel for at passe på selveste Bill Gates, som er verdens rigeste mand og direktør og stifter for Microsoft. Præsidenter og Kongelige har også været under Jans kyndige vinger både som PET agent, men også som privat Bodyguard i et af verdens bedste Security firmaer, som i øvrigt er dansk.
Vil du høre hvordan narkosagen endte og er du til en god historie fra det virkelige liv indenfor Politiet, så går du ikke forgæves når Fårhus Borger og Ungdomsforening sammen med Fårhus Ungdomsklub arrangerer dette enestående foredrag.
Sæt kryds i kalenderen, Søndag d. 29. Marts 2009 kl. 19.00 i Fårhus Forsamlingshus.
Lige efter dette spændende foredrag drager Jan atter afsted til nye Politiopgaver et sted i verden…
En aften der henvender sig til unge og gamle og der er adgang for alle, husk blot tilmelding, hvor du har følgende tre muligheder:
Tilmelding og betaling via nedenstående link, hvor du stilles om til forretningen Christobel, der venligst har stillet deres hjemmeside til rådighed for foreningen.
Tilmelding og betaling via Internet: Husk at printe den mail du modtager, som er din adgangsbillet!
Tilmelding kan også ske pr telefon på: 20 16 60 65 (evt voicemail) eller pr mail faarhus
com
bbsyd
dk faarhus
com
bbsyd
dk
Oplys navn og antal biletter, der afhentes og betales søndag ved indgangen i Forsamlingshuset senest kl. 18.30.
Medlemmer i Fårhus Ungdomsklub, skal købe biletter hos deres klubleder Laila